Betalt indhold og SEO

- Få en sikker strategi her

Kan hjemmesider med en betalingsmur, der skjuler indhold få gode placeringer på Google? Absolut! Læs her, hvordan du balancerer gratis og betalt-indhold i forhold.

De fleste SEO-professionelle er enige om, at de primære faktorer til organisk placering er godt indhold, en solid struktur på hjemmesiden og stærke backlinks. Dog kan prioriteringen og udførelsen af disse faktorer varierer meget. Dette skyldes ikke mindst Googles ikke-gennemsigtige algoritme og uendelige opdateringer af deres søgemaskine.

På det mest basale niveau er formålet med SEO at få dine sider på hjemmesiden så højt op på Google som muligt i det organisk søgeresultat. Med andre ord, skal du gøre dit indhold mere synligt for søgerne.

Overvej lige et øjeblik, hvad der ville ske, hvis du placerer en forhindring, som f.eks. en betalingsmur foran en besøgende, der ankommer til din side, og som har til hensigt at læse dit indhold. Betalingsmuren kan påvirke den gode brugeroplevelse negativt - men det behøver den ikke nødvendigvis.

At lægge dit indhold bag en betalingsmur kan give nogle fordele:

  • Du kan få flere oplysninger om brugeren, der får adgang til indholdet.
  • Brugeren, der har gjort en indsats for at finde indhold bag en betalingsmur, vil ofte betragte indholdet som mere nyttigt, pålideligt og værdifuldt.
  • Brugeren, der har adgang til ”skjult” indhold, er ofte mere tilbøjelige til at købe mere end andre, der vælger ikke at betale for dit indhold.

Når det er sagt, er der også ulemper ved betalt indhold. De største tre er:

  1. Du får et mindre ”publikum”, da det kun er brugere der har betalt for dit indhold, der ser det.
  2. Det er sværere at få backlinks fra andre hjemmesider, da brugere måske ikke ønsker at blive betragtet som marketingfolk for dit indhold.
  3. Der er nogle gange en negativ reaktion fra brugere, der bliver stoppet af en betalingsmur, da de er vant til at få indhold kvit og frit på internettet.

Hvad har mener Google om betalt (skjult) indhold?

Uanset om dit indhold er gratis eller koster penge, skal du følge Googles retningslinjer.

Det største problem ved betalt indhold er, hvordan du kan være synlig på Google, hvis indholdet ikke er frit tilgængeligt for alle brugere.

For at afhjælpe dette introducerede Google oprindeligt en First Click Free (FCF) -politik. Det betød at Google ”tvang” hjemmeside-ejere med betalt indhold til at give indholdet gratis til besøgende ved deres første besøg, når de landede på hjemmesiden via en Google-søgning. Eller sagt på en anden måde, så sagde Google: "Enten giver du dit indhold gratis til brugerne, der kommer via Google (ved det første klik), ellers rangerer vi dig ikke længere".

Det var ikke populært og hjemmeside-ejere med betalt indhold var ikke fan af FCF. Heldigvis udfasede Google denne model i 2017 til fordel for en ny model, som de kaldte “Flexible Sampling”. Der findes ikke lige et godt dansk ord for denne model, men på godt jysk ville jeg kalde det for ”en snas tekst” eller måske introtekst.

Grundlæggende giver den nye model dig mere plads til at beslutte, hvor meget af indholdet du vil give gratis til brugerne, og hvordan du vil levere det.

Der er tre muligheder, som du kan vælge til introteksten:

Introtekst
Med denne mulighed får den besøgende en del eller et uddrag af en hel artikel, mens resten forbliver skjult.

Hvis den besøgende ønsker at læse resten af artiklen, skal han eller hun betale for det. F.eks. som benytter Berlingske (https://www.berlingske.dk), Politikken.dk (https://politiken.dk/), Opdagverden.dk (https://www.opdagverden.dk) denne model.

Kvote
I dette tilfælde kan brugeren besøge et begrænset antal artikler pr. måned. Derefter bliver brugerne bedt om at abonnere på hjemmesiden.

100% skjult indhold
Hvis dit indhold er helt skjult uden en introtekst, så vil Google heller ikke kunne gennemgå indholdet og indeksere det i søgemaskinen. Det betyder, at der ikke ingen chance for, at indholdet vises organisk i søgeresultaterne.

Så hvilken af de tre er den bedste mulighed?

Dette afhænger stort set af formålet med dit indhold.

Nyhedsplatforme, såsom Politikken, har haft god succes med kvote indhold, hvor du for kr. 1,- har 30 dages adgang. Denne model giver besøgende mulighed for at få en god idé om kvaliteten af deres indhold ved at have fuld adgang til indholdet i en periode. Introteksten eller "teaseren" er til for at lokke brugerne til at abonnere.

Når det er sagt, har introteksten også sin plads. Hvis dit betalt indhold drejer sig mere om temabaserede artikler, branchestudier, diagrammer, statistikker og data generelt, vil en introtekst muligvis være bedre end kvote-indhold. Du kan præsentere et problem foran betalingsmuren og tilbyde at løse det på den anden side.

Balancering af gratis og betalt indhold

Gratis indhold har en klar fordel i forhold til betalt indhold, når det kommer til organisk søgninger på grund af dets store volumen. Dette betyder ikke, at betalt indhold er blottet for organiske søgemuligheder.

Faktisk kan man argumentere for, at det er MERE vigtigt for ”abonnementshjemmesider” at arbejde med SEO, da de har en ekstra forhindring (betalingsmuren) til indhold, der ville kunne indekseres.

Har du betalt indhold, har du faktisk to gode muligheder.

  1. Du kan arbejde på at finde en balance mellem gratis og betalt indhold.
  2. Eller du kan oprette indhold, som brugerne søger efter, men ikke kan få andre steder. Dette indhold skal i det væsentlige være eksklusivt.

Med andre ord kan du ikke placere nogen form for indhold bag en betalingsmur og forvente, at du bliver fundet på det i søgeresultaterne.

Gratis artikler, som f.eks. "Sådan SEO-optimerer du din hjemmeside" er der tusindvis af på internettet og findes med en hurtig Google-søgning. Brugere har ingen grund eller motivation til at betale for den slags indhold.

På den anden side, hvis du som hjemmeside-ejer lægger stor vægt på at finde et behov og derefter skabe en løsning i form af et blog-indlæg, e-bog eller en mere dybdegående artikel, kan du retfærdiggøre at lægge dit specialiserede indhold bag en betalingsmur.

Når du beslutter om indholdet skal være gratis eller ej, kan det være en god ide at overveje følgende tre spørgsmål:

Hvad vil du opnå?
Ønsker du at øge antallet af abonnenter eller generere kundeemner? I så fald bør indhold sandsynligvis være lukket på en eller anden måde.

Men hvis du ønsker at generere flere besøgende og links, vil betalingsmuren ikke gavne.

Er indholdet værd at betale for?
Sæt dig selv i brugerens sko og besvar dette spørgsmål: "Er dette indhold værdifuldt nok til, at jeg vil betale for det eller udfylde en formular?".

Vær forsigtig, når du besvarer dette spørgsmål. Som forfatteren af indholdet kan din stolthed over dit fantastiske indhold påvirke din objektivitet.

Er det indsamlede data umagen værd?
En anden overvejelse, når det kommer til betalt indhold, er, hvordan det påvirker brugeroplevelsen. Stigningen i brugen af pop-ups er direkte ansvarlig for stigningen i annonceblokeringssoftware.

Ved at tvinge brugerne til at videregive personlige oplysninger for at få adgang til skjult indhold vil du opleve, at en del af det indsamlede data er falske navne og e-mailadresser.

Googles ”Fred”-opdateringen og forskellen mellem betalt og skjult indhold

I marts 2017 introducerede Google en algoritmeopdatering, der blev kaldt Fred.

Den grundlæggende idé var at belønne hjemmeside, der gav en positiv brugeroplevelse, og nedprioritere hjemmesider med lidt indhold og indhold af lav kvalitet.

Fred havde den utilsigtede konsekvens at den også ramte nogle fuldstændige legitime betalt indhold-hjemmesider.

Tekniske SEO-overvejelser til hjemmesider med betalt indhold

Et problem med Fred var, at algoritmeopdateringen havde svært ved at skelne mellem betalt indhold og skjult (tilsløret) indhold. Heldigvis har Google fundet en løsning på dette problem: strukturerede data.

For at betalt indhold skal være kvalificeret til at blive vist i Googles søgeresultater, skal det følge Googles strukturerede og tekniske retningslinjer (https://developers.google.com/search/docs/guides/sd-policies)

Til at specificere struktureret data til betalt indhold, kan du benytter JSON-LD- og mikrodata-formaterne.

Noget helt andet vigtigt er, at brugerne kan faktisk omgås en betalingsmur, hvis de ved hvordan. Du kan selv tjekke, om du kan se dit betalte indhold via Google-cachen. Du finder en lille trekant til højre for URL’en i søgeresultatet. Klik på den og klik på ”Cached”. Hvis den fulde artikel er cached, så vil du kunne se den der.

 

SEO betalt indhold cached


Du kan faktisk forhindre at Google laver en cached version af dit indhold. Til det skal du bruge metatagget ”noarchive robots”, som forhindrer Google i at vise det cachelagrede link til den side.

Skal dit indhold ligge bag en betalingsmur?

Som du har læst, er der en række faktorer, du skal overveje.

Giver en betalingsmur eller et abonnement værdi? Nok værdi for brugerne til at retfærdiggøre betaling? Eller kan brugere få adgang til den samme type indhold andre steder gratis på internettet?

Hvis dit betalt indhold virkelig er unikt og ikke tilgængeligt andre steder på internettet, kan en betalingsmur være en god idé.

Du skal bare acceptere det faktum, at du måske har et mindre publikum. Men du vil derimod sandsynligvis opleve, at dem der abonnerer, ofte vil være mere loyale, vil fortælle dig mere om sig selv ved at udfylde formularer og give mere værdi ved at betale for indholdet.

Hvis du har betalt indhold, så bør du være optaget af SEO. I det følgende vil jeg lære dig, hvordan du balancerer gratis og betalt indhold, mens du stadig får en god placering på Google.

I en årrække har hjemmesider, der holder dets primære indhold bag en betalingsmur, haft blandede resultater i de organiske søgninger. Mange glemmer dog, at SEO og Google ikke kun handler om søgeord, backlinks, struktur m.m. Det handler om at give brugeren en tilfredsstillende søgeoplevelse.

Sådan balancerer du gratis og betalt indhold med SEO

Google har ingen interesse i at sende brugere til en hjemmeside, hvor indholdet ligger bag en betalingsmur. Det er en dårlig brugeroplevelse. Google kan lide indhold, der opfylder søgeforespørgslen og giver værdi for søgeren. Denne værdi er, hvad Google vil se, og i sidste ende hvad Google rangerer i søgeresultater.

At vise hele indholdet til Google, som beskrevet ovenfor hjælper, men du er stadig nødt til at tænke over brugeroplevelsen. Derfor skal du have fokus på introteksten til det betalte indhold.

Ideelt set vil introteksten give svar på de mest almindelige spørgsmål vedrørende et bestemt emne. Dette i sig selv vil gøre det værdifuldt for mange brugere. Introteksten skal også have en indeks og give meta-informationer om det indhold, der ligger bag betalingsmuren. Dette tilføjer ikke kun indhold til introteksten, men giver også brugerne værdifuld information om, hvorfor de skal betale for hele artiklen.

Overvejelser om søgeord, når du opretter introteksten

Brugerens søgeintention afhænger stærkt af emnet. En søgning efter f.eks. “Byg selv redskabsskur” viser tydeligt interesse for noget konkret og indikerer muligvis en vilje til at betale for artiklen på goerdetselv.dk.

En søgning efter sætninger som "sommerhus børn lege" viser en helt anden søgeintention, og Google viser ikke links til betalt indhold i SERP'en (Search Engine Result Page), fordi der findes tusindvis af hjemmeside med gratis indhold.

Det er mere sandsynligt, at Google viser betalt indhold til den første kategori af søgninger, hvilket indikerer en konkret søgning, end for rent informative søgeforespørgsler. Dette er værd at huske på og tage med i dine overvejelse til søgeordsstrategien. Det bliver meget lettere at konkurrere i den første kategori og få dit indhold rangeret højt på Google.

Den ideelle introtekst til betalt indhold

Den ideelle introtekst er sjældent de første par afsnit i en artikel. I de fleste tilfælde foretrækker Google et resumé, der dækker følgende punkter:

  • En overskrift (H1), der beskriver emnet og indeholder de vigtigste søgeord.
  • Et kort resumé.
  • To eller tre mest almindelige spørgsmål omkring emnet, formateret som H2- eller H3-overskrift.
  • Kortfattede svar på hvert af disse spørgsmål. Disse svar tjener to formål: de giver de vigtigste oplysninger for at gøre brugerne glade, og de er potentielle kandidater til at opnå at blive fremhævet på Google (Rich snippet).
  • Et indeks og metaoplysninger om, hvad der ligger bag betalingsvæggen (længde, diagrammer, dybdegående analyse, interviews, downloadede PDF-filer osv.)
  • Så meget mark-up (schema.org) som relevant og muligt.

Hvis dit indhold er almindeligt og ikke unikt, og der er mange andre hjemmesider, der tilbyder samme eller lignende slags indhold gratis, bliver det meget vanskeligt at opnå god placeringer med dit betalt indhold. Men hvis dine introtekster tilfredsstiller 90% af alle besøgende, der er på udkig efter et hurtigt svar og du tilbyder kvalitetsindhold bag betalingsmuren, der retfærdiggør din pris, kan du faktisk være i en stærkere position end dine konkurrenter, der tilbyder knap så godt gratis indhold.

Med godt indhold, en gennemtænkt søgeordsstrategi og et solidt teknisk setup kan du nå langt med at placere dit betalt indhold øverst i søgeresultaterne og dermed føre værdifuld trafik til din hjemmeside.

Michael Sønderup Nielsen

Skrevet af

Michael Sønderup Nielsen


joomla-support-logo.png
Betalingskortlogoer
Joomlakonsulenten støttermiljøvenlig pakning
Joomlakonsulentens CSR-profil
Joomlakonsulenten siger Nej Tak Til Plastik
Joomlakonsulenten støtter et sundt arbejdsmiljø

Følg Joomlakonsulenten

Copyright © 2021 Joomlakonsulenten

JK Security

Image
Midgårdsvej 1 - 8881 Thorsø 7199 2909
Cron Job Starts