Midgårdsvej 1 - 8881 Thorsø
Tlf.: 7199 2909
Hvad er nu det? Har vi ikke lige fået Joomla 4? Jo, men når vi nu har et af verdens bedste CMS, så skal vi jo også udvikle det.
Tidligere var det faktisk noget af et projekt at opgradere til den nyeste version. Men sådan er det ikke længere. Overgangen fra Joomla 1.5 til 2.5 … Har jeg ikke lyst til at tænke på.
Overgangen fra Joomla 2.5 til 3 var noget mere tilgængelig, men alligevel meget teknisk. Men så skete der endelige noget. Overgangen fra version 3 til 4 var/er ikke så teknisk, om end der stadig kræver lidt indsigt. Men, hvis du sætter dig ind i, hvordan du opgraderer fra 3 til 4, så går det ikke helt galt
Før Joomla 4 kunne der godt gå flere år imellem de store opgraderinger, men det har ændret sig nu. Og det giver egentlig god mening, fordi en kortere tid til færdiggørelse af Joomla-versionerne har sine fordele, men også nogle ulemper.
På den ene side kan ders lettere reagere på nye teknologier, så ændringerne ikke bliver for store. Hvis den nye store udgivelse lader vente på sig for længe, fører migreringen til en næsten fuldstændig ombygning.
På den anden side medfører de hurtigere teknologiske opdateringer udfordringer for udviklere af udvidelser og skabeloner.
Der er ingen perfekt tidsramme.
På en mere tekniske kommentar, så virker nogle ændringer også lidt tvivlsomme ved første øjekast. F.eks., hvorfor er de fleste af Joomla\Cms\Factory-klasserne forældede, og bør de fjernes med Joomla 5? Det har fungeret som rigtig godt i 11 år - hvorfor skulle det pludselig være dårligt at benytte nu?
Det professionelle udviklingsteam, der sidder med udviklingen gør sig konstant flere kloge tanker omkring Joomla, så de kan levere et fantastisk, fremtidssikret og vedligeholdelsesvenligt produkt.
Før jeg vil ”tale” om fremtiden, vil jeg gerne kigge tilbage på, hvor vi er med Joomla 4.
Efter omkring syv lange år med Joomla 3, så blev Joomla 4 endelig lanceret august 2021. Og Joomla 4 er virkelig et fantastisk stykke software, ingen tvivl!
Med Joomla 4 kræves der f.eks. meget mindre kode til udvidelser sammenlignet med Joomla 3. Sikkerheden er blevet øget med mange ændringer.
Tilgængeligheden er blevet bedre og der er kommet og kommer hele tiden fede funktioner til, f.eks. ”child templates”, mulighed for automatiserede arbejdsgange mv.
Den nok vigtigste "ting" i Joomla 5 bliver fjernelse af forældet kildekode. Dette gør Joomla fremtidssikret. Fordelen ved at fjerne forældet kildekoder er, at det bliver nemmere at vedligeholde Joomla kernen fremover.
En anden klar fordel er, at vi får en kildekodestruktur, der giver Joomla mulighed for at støtte tredjepartsudviklere, der er med til at øge deres kodekvalitet og sikkerhed.
Det mener jeg er klogt, fordi det giver mange fordele og vil hjælpe med at Joomla forbliver konkurrencedygtige på CMS-markedet.
PHP 8.1 medfører en enorm forbedring af ydeevnen for Joomla. Dette giver også mulighed for at tage de næste teknologiske fremskridt i senere Joomla-versioner.
En interessant og revolutionerende funktion der var planlagt med Joomla 4 var, at have mulighed for at have flere domæner koblet på samme administration. Dette har jeg ikke set andre CMS gøre – ikke en gang Wordpress. Men for at sikre at det bliver rigtig godt med denne funktion, blev det besluttet at gemme denne lækker funktion til Joomla 5.
Der har også været en del diskussioner i forhold til indholdsredigering. Blokredigering som Gutenberg er en ny måde at få indholdsredigering til at fungere på. Men, der er tvivl om det er den rette måde for Joomla. Nu må vi se – der kan ske meget.
Alt, der på nogen måde vedrører CSS og skabelon, er planlagt at blive flyttet fra kerne layouts til Cassiopeia. Cassiopeia (eller måske endda en ny skabelon) fungerer som en Bootstrap-baseret overordnet skabelon og kan tilpasses via underordnede skabeloner. Dette gør det muligt at opbygge yderligere ”parent”-skabeloner baseret på andre frameworks som Tailwind eller UIKit. Der overvejes om sådan en alternativ Joomla 5 skabelon også skal integreres.
Som det er typisk for en ny større version, er de fleste forbedringer ikke synlige på overfladen, men skal findes under motorhjelmen.
Dette omfatter adskillelse af databasedriverne for MySQL og MariaDB, som bliver mere og mere divergerende. Separate drivere giver mulighed for at understøtte de respektive databaseadministrationssystemer (DBMS) på den bedst mulige måde. Desuden realiseres databaseforbindelserne fortrinsvis via sockets, hvilket medfører en hastighedsforøgelse.
Såkaldte fælles tabeludtryk - en funktion, som nu tilbydes af alle databaser, der understøttes af Joomla - giver mulighed for at gøre adgangsrettigheder, kategorier og menuer mere optimale, fordi vi kan undvære den komplicerede implementering af ”nested set”.
I øjeblikket arbejdes der på to store ting:
Så med udgivelsen af Joomla 4.3 forventes det at al forældet kildekode i Joomla er gennemgået. Denne gennemgang vil jeg tro fører til en af to ting:
Derudover forventes der at den komplette udvikler-migreringsdokumentation bliver klar, der forklarer, hvordan en Joomla 3-udvidelse kan migreres og gøres fuldt kompatibel med Joomla 4, som derefter er kompatibel med Joomla 5.
Vi skal nok forvente at brugen af forældede kildekode er helt væk med version 4.4. Det vil betyde, at man som udvikler vil kunne kigge i selve Joomla-kildekoden og så se, hvad der er ”best practice”. Ret fedt!
Joomla 5 kommer til at udfordre Wordpress-segmentet.
Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.