Sådan kan Googles algoritmeopdatering i juni 2021 smadre din (gratis) trafik

- Core Web Vitals / Mobil Only

Har du arbejdet hårdt for dine gode Google-placeringer? Eller har du bare indtil nu været heldig at få dem foræret? Uanset hvad så bør du interessere dig for Googles opdatering af algoritmen i juni 2021.

Måske har du hørt eller læst om opdateringen tænkt ”Det er ikke noget særligt”, fordi det kræver den mellemstore kranførereksamen at forstå Googles termer og budskaber.
Så skal du skrue læsebrillen på. Lige nu.

Opdateringen kommer til at skabe frustrationer for tusinder (hvis ikke millioner) af hjemmeside-ejere verden over, fordi de dejlige mængder af gratis trafik (og salg) kan være fortid.

Google ændre deres Mobile First princip til Mobile Only.

Med andre ord vil Google kun vurdere din mobilversion af hjemmesiden eller webshop, når placeringer på givende søgeord skal gives på Google. Før tog de også computerversionen med i deres beregninger af placeringer.

I dette blogindlæg klæder jeg dig på til, hvordan du undgår, at opdateringen smadrer dine placeringer og organiske trafik.

Men først lidt baggrund…

Når Google pipper, lytter man efter

Det hele begyndte som så ofte med et tweet:

Første pip fra Google kom helt tilbage i foråret 2020. Og de fulgte op igen i november med en konkret dato.

Maj 2021.

Men, i skrivens stund har Google faktisk udsat opdateringen til medio juni 2021 (læs evt. mere her: https://developers.google.com/search/blog/2021/04/more-details-page-experience)

Så nu hedder det Juni 2021.

Når Google pipper, så lytter man altså.

Og når de også smider et tidspunkt for en opdatering på bordet, så tænder man for høreapparatet.

Men hvis du ikke har lyttet efter, så får du essensen her:

Hvad du har brug for at vide (den korte version)

Alle, der søger på Google, er ude efter en ting:

En god oplevelse ved at besøge de hjemmesider, som de finder i søgeresultatet.

Sidste år tilføjede Google nye målemetoder, der kan måle brugeroplevelsen på en hjemmeside. De kalder det ”Core Web Vitals”.

Nu er tiden så kommet, hvor disse "sideoplevelsessignaler" rulles ud i maj 2021 juni 2021, som en del af en algoritmeopdatering.

Det interessante bliver, hvor godt du måler dig op imod disse sideoplevelsesfaktorer, og om de vil have en positiv eller negativ indflydelse på din placeringer på Google efter denne opdatering slår igennem.

Det er nu, du skal rykke og gøre noget for ikke at ryge ned på Google ved at arbejde med din hjemmesides Core Web Vitals.

Hvad du har brug for at vide (den grundige version)

Når det gælder en hjemmeside eller webshop, er sideoplevelsen en stor ting for dine potentielle kunder.

Det er det sandsynligvis også for dig selv, når du besøger hjemmesider og shopper online.

Og når jeg skriver "sideoplevelse", mener jeg det meget bogstaveligt:

  1. Hvor hurtig er dine sider på hjemmesiden til at indlæse fra det tidspunkt, der din potentielle kunde klikker på linket i Google søgeresultatet?
  2. Hvor problemfrit kan den besøgende interagere med funktionerne på hjemmesidens sider – er der for eksempel forsinkelser ved tryk på knapper og reaktion på hjemmesiden eller ønsket handlinger?
  3. Hvor stabilt er sideindholdet, når din kunde indlæser det på skærmen? Hopper hjemmesiden eksempelvis under indlæsningen?

Disse tre målefaktorer meddelte Google i april sidste år, at de ville introducere i nu juni 2021. Altså, Core Web Vitals, der adresserer hjemmesidens indlæsningshastighed, interaktivitet og stabilitet.

Faktisk har Google længe målt hjemmesider på deres responsive design, sikre forbindelser (SSL/HTTPS), sikkerhed og påtrængende pop op-vinduer, så de kunne rangere hjemmesidens indhold korrekt i søgeresultaterne.

Men Core Web Vitals drejer tommelskruerne en omgang mere …

Tænk på din hjemmeside eller webshop som en patient på et hospital.

Her ville lægerne overvåge patientens vitale målinger. For eksempel hjerteslag og iltmætningen i blodet.

Dine Core Web Vitals fra Google kigger på din hjemmesides vitale målinger for at bestemme sidens helbred ud fra en sideoplevelse og placeringer i følgende kategorier:

  1. Hjemmesidens hastighed og sidernes indlæsningstid
  2. Designet på tværs af enheder (smartphone, tablet, computer)
  3. Hvor sikker hjemmesiden er
  4. Brugervenlighed og interaktivitet (f.eks. er der UX-fejl eller forsinkelser? UX = User Experience)
  5. Visuel stabilitet af dit sidens indhold
  6. Er der irriterende pop op-vinduer eller ting, der blokerer for det primære indhold

Alt i alt giver disse målinger din side en karakter – en score – der fortæller dig, hvor fantastisk din hjemmeside er (eller ikke er) fra et brugerfokuseret sideoplevelsesperspektiv.

Og jo lavere din score er i de nævnte kategorier, desto lavere vil dine hjemmeside eller webshop blive rangeret fra juni 2021.

Hvorfor først i juni 2021?

Os, der arbejder med hjemmesider og ejere af hjemmesider, piver ofte over, hvordan vi altid næsten bliver personlig forfulgt og ofre for Google, når de foretager en opdatering af deres søgealgoritme.

”Helt ærligt! Giv os en chance, mand!”

Men for at være fair…

Google gør sig faktisk umage med at informere i ret god tid om disse store opdateringer. Derfor nævnte de det også allerede sidste forår og derefter igen til efteråret, hvor sidstnævnte omfattede juni 2021-tidslinjen for udrulningen.

Især denne ændring er håndteret med stor omhu og forståelse fra Googles side på grund af COVID-19-pandemien og den ekstra belastning, det har lagt på hjemmeside-ejerne. Mange har brugt 2020 på at tilpasse sig til et nyt virtuelt og digitalt salgs- og marketinglandskab.

I en erklæring fra 28. maj 2020 bemærkede Google-teamet (frit oversat):

"Vi erkender, at mange hjemmeside-ejere med rette lægger deres fokus på at reagere på virkningerne af COVID-19. Rangeringsændringerne beskrevet i dette indlæg vil ikke ske før næste år, og vi giver mindst seks måneders varsel, inden de rulles ud.

Vi leverer værktøjerne nu for at komme i gang (og fordi hjemmeside-ejerne konsekvent har bedt om at få kendskab til rangordning af ændringer så tidligt som muligt), men der er ikke noget øjeblikkeligt behov for at gribe ind. "

Nå ja … Det var sandt dengang. Det var ”sidste år”, hvor der var et ”helt år” til.

Nu er det så ”næste år”, og du er på bagkanten.

Så lad mig hjælpe dig:

Sådan forbereder du dig på juni 2021 Google-algoritmeopdatering

1) Accepter, at dette er en stor opdatering, der vil have store konsekvenser for din hjemmeside (og planlæg derefter)

Før jeg fortæller dig, hvad du skal gøre, vil jeg være meget direkte om én vigtig ting.

Hvis du ikke allerede måler trafikken på din hjemmeside med Google Analytics og Google Search Console, er det næste, du skal gøre at sørge for at få det gjort eller få nogen til at hjælpe dig (Du ringer eller skriver bare!).

Du er nødt til at vide, hvor din hjemmeside har ondt henne.

Det kan du bl.a. se i Google Search Console eller et program som Semrush (reklamelink) eller Ahrefs.

Selvom du kan blive fristet til at sige skidt pyt, fordi det bare er "tekniske ting", som "sandsynligvis" ikke betyder noget, når det kommer til stykket - så stol på mig, når jeg siger, at du skal prioritere dette for din hjemmesides skyld.

Google-opdateringen er virkelig stor denne gang!

2. Følg min Google Update 2021-tjekliste

Faktisk er Google Update 2021-tjeklisten meget ligetil.

For det første skal du forholde dig til Core Web Vitals, som du kan finde i din Google Search Console under menuen "Forbedringer" til venstre.

Core Web Vitals på dansk er blevet til ”Sideoplevelse" (bare lige så du ved det).

Du finder det her:

Google Search Console - Core Web Vitals - Finder du her

Hvis du ikke allerede har konfigureret Google Search Console, så gør det først, og indlæs derefter Core Web Vitals. Har du brug for hjælp, så kontakt mig.

For det andet skal du tage et kig på dine Core Web Vitals for at se, hvordan de matcher de gode webadresser, webadresser der skal forbedres og dårlige webadresser:

F.eks.

Core Web Vitals - Sider der skal rettes

Hvad betyder disse scoringer?

  • LCP står for ”Largest Contentful Paint” (på godt jysk noget i stil med ” største udfyldning af indhold”), og det måler hjemmesidens hastighed og sideindlæsningstider.
  • FID står for " First Input Delay" (betyder ”ventetid efter første input”), og måler hjemmesidens interaktivitet, og hvor hurtigt det reagerer på brugerhandlinger.
  • CLS står for " Cumulative Layout Shift" (betyder ”akkumuleret layout skift), som måler den visuelle stabilitet på hjemmesiden.

For det tredje skal du gøre noget ved scoringerne, hvor du rangerer på "skal forbedres" eller "dårlig".

Hvis du har nået her til i dit arbejde med Core Web Vitals, er det ved at være tid til, at du muligvis skal tilkalde det tunge skyts.

De nødvendige forbedringer på dette punkt er ret tekniske. Du vil med stor fordel kunne kontakte en udvikler (mig!?!?!) for at komme helt i mål.

PS. Inden du ånder lettet op: Dit indhold skal forresten stadig være genialt.

Nogle hjemmesider kommer til at vinde. Andre taber stort.

Når det er sagt, så lad ikke denne guldklump fra Google gå din næse forbi.

https://developers.google.com/search/blog/2020/05/evaluating-page-experience

 

core web vitals google udtalelse

Én ting er nemlig at have styr på teknikken. Det er stadig kvalitetsindhold, der vinder over brugeroplevelsen.

Det betyder, at:

  • Nogle hjemmesider vil overgå andre, der har en bedre oplevelse, hvis de har det bedste indhold.
  • En god sideoplevelse ikke skjuler det faktum, at dit indhold stinker. Dit indhold skal være relevant og godt – som altid.

Du skal stadig skabe indhold, der besvarer de mest presserende spørgsmål fra dine potentielle købere, og du skal gøre disse oplysninger lettilgængelige på din hjemmeside.

Få hjælp til at undgå at miste (gratis) trafik fra Google

Hvis du er nået helt herned i blogindlægget, har du min største respekt. Det må betyde, at du tage denne Google opdatering meget alvorligt.

Jeg hjælper dig gerne med at få styr på din hjemmesides Core Web Vitals, så den kommer til at performe på Google, når opdateringen kommer.

Send mig en mail her eller ring på 7199 2909.

Så finder vi ud af det.

Michael Sønderup Nielsen

Skrevet af

Michael Sønderup Nielsen


joomla-support-logo.png
Betalingskortlogoer
Joomlakonsulenten støttermiljøvenlig pakning
Joomlakonsulentens CSR-profil
Joomlakonsulenten siger Nej Tak Til Plastik
Joomlakonsulenten støtter et sundt arbejdsmiljø

Certificeret i SEMrush for professionelle

Joomlakonsulenten certificeret i SEMrush for professionelle

Følg Joomlakonsulenten

Copyright © 2021 Joomlakonsulenten

JK Security

Image
Midgårdsvej 1 - 8881 Thorsø 7199 2909
Cron Job Starts