Skip to main content

Google tager betaling for Google Maps

Michael Sønderup Nielsen - Joomla konsulent
Af Michael Sønderup Nielsen
Kategori: Joomla Administrator
Opdateret 10. august 2018

Betaling for Google Maps

Tilbage i maj 2015 annoncerede Google deres lancering af en ny platform til Google kort – Google Maps Platformen. De beskrev den nye platform som en forenklet produktstruktur, hvor du kun betaler for x-antal visninger af Google kortet på din hjemmeside.

Teknisk set, fra mit ståsted som udvikler, er der ingen ændringer ved, hvordan Google Map API’en fungerer.

Den eneste forskel er den nye prismodel.

Fra og med d. 11/6-2018 vil Google kortet på din hjemmeside ikke længere fungere, med mindre at du opretter dit betalingskort på din Google Maps Platform-konto.

Betyder det nu at Google kortet på min hjemmeside ikke længere er gratis?

Nej, du kan stadig benytte kortet på din hjemmeside, dog med nogle begrænsninger.

Det betyder ikke, at du nu skal til at betale Google. Det betyder blot, at nu skal du have oprettet et gyldigt betalingskort og aktiveret automatisk fakturering på din Google Maps Platform-konto for at benytte Google kort på din hjemmeside.

Det helt nye er som sagt prismodellen, men også udregningen og hvornår du skal betale, er ny.

For 2 år siden ville du med Google Maps API kunne have op til 25.000 visninger pr. måned og kun skulle betale, hvis visningerne overskred 25.000 visninger ved 90 dage i træk.

Den gang introducerede Google deres Maps API-nøgle og nye begrænsninger, hvor hver enkelte hjemmeside nu skulle have sin egen API-nøgle. Samtidig forhøjede de begrænsningen til 25.000 gratis API-forespørgsler pr. måned uden en tidsbegrænsning.

Hvordan ser den nye prismodel ud?

Selvom at Google hævder, at den nye prismodel og struktur er ”forenklet”, vil jeg dog mene, at den er blevet meget mere kompleks. Det er ikke længere så ligetil at udregne om ens hjemmeside er inden for begrænsningerne.

Den primære “forenkling” er, at hver API-forespørgsel tælles med alt efter hvilken korttype det er. Google giver dog de første ca. kr. 1.300,- pr. måned gratis til hver brugerne – altså dig.

Kortvisninger med Mobile Native Static Maps eller Mobile Native Dynamic Maps er stadig gratis og ubegrænsede.

Derimod koster f.eks. Dynamic Street View ca. 9 øre per visning op til 100.000 visninger og derefter ca. 7 øre. Det vil sige at du med de ”gratis” ca. kr. 1.300,- kan have op til 14.000 street view-visninger på dit Google kort på din hjemmeside.

Du kan se pristabellen her: https://cloud.google.com/maps-platform/pricing/sheet/

Hvordan beregner du, om din hjemmeside er inden for begrænsningen

Med al respekt, så gætter jeg på, at din hjemmeside har færre end 25.000 sidevisninger pr. måned. Derfor behøver du ikke at bekymre dig om denne nye beregning.

Hvis du nu alligevel gør, så vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe dig.

Hvis derimod gerne vil fortsætte med at have vist et Google kort på din hjemmeside, så har jeg lavet en lille guide til dig.

Sådan aktiverer du Google Maps på din hjemmeside

  1. Google har været så venlige at tilbyde et værktøj. Gå til denne adresse: https://mapsplatform.google.com/
  2. Hvis du ikke er logget på din Google-konto, så skal du lige logge på ført.
  3. Du vil alt efter dit setup komme til følgende vindue

    Google Maps Platform Tools
  4. Klik på den blå knap ”Authorize”. Google analyserer nu på evt. eksisterende Google Maps API’er, som du har liggende.
  5. Du kommer nu til noget, som ligner dette.
    Google Maps Platform Tools Billing
  6. Klik på den blå knap ”Add Billing” og tilføj dit betalingskort.

Hvis du har spørgsmål til Google kortet (Google Maps) eller hvordan du aktiverer det på din Joomla hjemmeside, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.


Hjælp til Joomla?