VENT! Skift ikke til Google Analytics 4 (GA4) før du har læst dette
Det er den Google Analytics version, som du med ret stor sandsynlighed kender og logger på jævnligt for at se, hvordan det går med besøgstallet m.m. på din hjemmeside.
Google tvinger nu os til at skifte til deres nyeste version Google Analytics 4.
Men men men og aber dabei ….
For at forstå hvad der sker, har jeg testet Google Analytics 4 på min egen hjemmeside. Jeg er ikke fan!!!
Google Analytics 4 (GA4) ikke i stand til at håndtere dit historiske data 100%, fordi der er lavet så mange ændringer i GA4.
Men, hvis du skifter til Google Analytics 4 inden 1/6-2022, så vil dit data blive så vidt muligt blive overført – ellers er ALT dit historisk data i Analytics tabt – for altid! Ja, du læste rigtigt.
VIGTIGT!!!
Hvis du ikke allerede er skiftet til et Google Analytics alternativ, f.eks. Matomo Analyrics, som jeg har skrevet en del om her på bloggen, SKAL du gøre enten skifte over til GA4 eller f.eks. Matomo inden juli 2022 for at sikre, at du har mindst 12 måneders data inden at det gamle Google Analytics lukkes ned.
INDHOLDSFORTEGNELSE
- Hvad er den store forskel på den gamle og nye analytics? Og hvilke alternative muligheder har du?
- Det er nemt at komme i gang med Matomo
Hvad er den store forskel på den gamle og nye analytics? Og hvilke alternative muligheder har du?
Lad os springe ud i det.
I dette blogindlæg kommer jeg ind på:
- Hvad er Google Analytics 4?
- Google Analytics 4 vs Universal Analytics
- Hvad mangler der i Google Analytics 4?
- Skal du skifte til Google Analytics 4?
- Google Analytics alternativ
Hvad er Google Analytics 4?
I oktober 2020 lancerede Google deres Google Analytics 4 (GA4), der faktisk er en fuldstændig nydesignet analyseplatform. Det er altså ikke ”bare” en opgradering af den gamle Google Analytics.
Google lover flere fordele med GA4, og, at det er en helt ny måde at modellere data på og har f.eks. endda evnen til at forudsige fremtidig omsætning i din webshop.
GA4 har ikke fået den velkomst, som Google havde håbet på. Modtagelsen har stort set været negativ. Faktisk har nogle brugere fra den digitale markedsføringsbranche sagt, at GA4 er forfærdeligt, ubrugeligt og så dårligt, at det kan få dig til at græde (læst på Twitter).
Google Analytics 4 vs Universal Analytics
Der er nogle ret store forskelle mellem Google Analytics 4 og Universal Analytics (den gamle Google Analytics), men jeg kommer kun ind på de tre af dem her.
1) Redesignet brugergrænseflade (UI)
GA4 har en fuldstændig nydesignet brugergrænseflade. Denne dramatiske ændring har efterladt mig i forvirring og kan kun sige, at det meste af tiden går jeg rundt i cirkler for at finde det, jeg leder efter.
Jeg bruger selv primært Google Analytics til webanalyse og når jeg SEO-optimerer kundernes hjemmesider og webshops.
Jeg er IKKE FAN af GA4.
Og slet ikke når Google tilbyder et halvbagt system …
Generelt er jeg faktisk okay med store brugerflade-ændringer og endda navneændringer på funktioner, HVIS de er gennemtænkte og der er et godt argument for at gøre det.
Google har fjernet funktioner uden at tilbyde lignende funktioner i GA4.
2) Hændelsesbaseret sporing
Med GA4 kommer der også en ny datamodel, som er rent hændelsesbaseret. Denne hændelsesbaserede model bevæger sig væk fra den typiske "sidevisning", der understøttes i den gamle Analytics.
3) ”Machine Learning”-indsigt
GA4 "lover" at kunne forudsige dine brugeres fremtidige adfærd med dens maskinlæringsbaserede forudsigende målværdier. Denne funktion kan "bruge delte aggregerede og anonyme data til at forbedre modelkvaliteten". Lyder stærkt, ikke?
Desværre virker det kun, hvis mindst 1.000 tilbagevendende brugere udløste den relevante forudsigende tilstand over en periode på syv dage. Men, hvis modellen ikke opretholdes over en "periode", så virker den ikke. Og ifølge Google, hvis "modelkvaliteten for din ejendom falder under minimumstærsklen, stopper Analytics med at opdatere de tilsvarende forudsigelser".
Aber warum?!?!?
Dette betyder, at GA4s maskinlæringsindsigt sandsynligvis ikke vil fungere for størstedelen af hjemmesider.
I sidste ende er GA4 bare ikke klar til at erstatte den ”gamle” Googles Analytics for de fleste. Der mangler simpelthen for mange funktioner.
Hvad mangler der i Google Analytics 4?
Ret meget.
Selvom Google tilbyder en helt ny tilgang til analysen, mangler der en masse nøglefunktioner i GA4.
Adfærdsflow
Rapporten ”Adfærdsflow” i den gamle Analytics hjælper med at visualisere den rute, brugerne tager fra den ene side eller begivenhed til den næste på din hjemmeside. Det er ekstremt nyttigt, når du leder efter en hurtig og klar indsigt i de besøgendes adfærd på hjemmesiden.
Men det eksisterer ikke længere i Google Analytics 4.
I stedet er der introduceret to nye overkomplicerede rapporter for at erstatte ”Adfærdsflow” – det nu hedder ”tragtudforskningsrapport” og ”stiudforskningsrapport”.
Beslutningen om at fjerne denne adfærdsflow-rapport vil sikkert få mange brugere til at føle sig skuffede og frustrerede. Det er jeg i hvert fald.
Begrænsninger for tilpassede dimensioner
Du kan oprette tilpassede dimensioner i GA4 for at fange avanceret information. Hvis en bruger f.eks. læser et blogindlæg, kan du supplere disse data med tilpassede dimensioner som forfatternavn eller blogindlægslængde. Men du kan kun bruge op til 50, og for nogle vil det gøre en funktionalitet som denne næsten meningsløs.
Machine Learning (ML) begrænsninger
GA4 lover kraftfuld ML-indsigt til at forudsige sandsynligheden for, at brugere konverterer baseret på deres adfærd.
Lyder fedt, så hvad er problemet?
Du skal bare bruge 1.000 tilbagevendende brugere på en uge. For de fleste små og mellemstore virksomheder er dette bare ikke muligt.
Og hvis du får dette trafikniveau på en uge, er der en anden hindring.
Ifølge Google, hvis "modelkvaliteten for din ejendom falder under minimumstærsklen, stopper GA med at opdatere de tilsvarende forudsigelser". For at føje spot til skade foreslår Google, at dette kan gøre alle ML-indsigter utilgængelige. Men de kan ikke sige med sikkerhed ...
Visninger
En hjørnesten i den gamle Analytics er muligheden for at konfigurere visninger. Visninger giver dig mulighed for at indstille bestemte analysemiljøer til at teste eller rydde op i data ved for eksempel at filtrere intern trafik fra.
Visninger er gode til hurtigt og nemt at filtrere data. Forudindstillede visninger, der kun indeholder den information, du ønsker at se, er den ideelle analyseopsætning til mindre virksomheder og gør-det-selv marketingsafdelinger.
Der er et par workarounds til GA4, men de er rodet, irriterende og klodset – så dem vil jeg slet ikke komme ind på her.
Google har haft denne, efter min mening, uhensigtsmæssig udtalelse, hvor de siger, at de "ikke tilbyder [visningsfunktionen] i Google Analytics 4, men planlægger lignende funktionalitet i fremtiden". Der er dog ingen specifik dato endnu.
Afvisningsprocent
De, der stoler på afvisningsprocenten for at forstå deres hjemmesides ydeevne, vil blive skuffede over at finde ud af, at afvisningsprocenten heller ikke er tilgængelig i GA4.
I stedet introducerer Google en ny måleværdi de kalder "Engagement Rate". Med denne værdi bruger Google nu deres egen formel til at fastslå, om en besøgende er engageret på en hjemmeside eller ej.
Manglende integration
I øjeblikket er GA4 ikke klar til at integrere med mange centrale digitale marketingsværktøjer og accepterer ikke dataimport fra ikke-Google-systemer. Dette gør det svært for brugerne at analysere ROI (Return Of Investment) og ROAS (Return On Advertising Spend) for kampagner målt i andre værktøjer.
Indholdsgruppering
Endnu en nøglefunktion, som Google har droppet, er indholdsgruppering.
Men som med nogle af de andre manglende funktioner i GA4, er der en løsning. Det er bare ikke nemt for almindelige brugere at implementere. For at fortsætte med at bruge indholdsgruppering skal du oprette tilpassede dimensioner med hændelsesomfang. Make perfect sense …!?!?!
Anmærkninger
En nøglefunktion ved den gamle Analytics er muligheden for at tilføje tilpassede annoteringer/markeringer i visninger. Annoteringer er nyttige til at markere datoer, hvor hjemmesideændringer blev foretaget til analyser i fremtiden. Google har fjernet annotations-funktionen og ikke tilbudt noget alternativ eller en løsning.
Historisk dataimport er ikke tilgængelig
Den nye tilgang til datamodellering i GA4 tilføjer ny funktionalitet, som den gamle Analytics ikke kan matche.
Det betyder, at du ikke kan importere historiske analytics-data til GA4.
Googles forslag til denne?
Bliv ved med at køre med den gamle analytics samtidig med GA4 og duplikere begivenheder over i din GA4. Det betyder, at du så vil have to forskellige implementeringer kørende ved siden af hinanden og laver lidt forskellige ting. Hvilket ikke lyder som en særlig strømlinet løsning, og tilføjer endnu et niveau af kompleksitet. Jeg er ikke fan!
Skal du skifte til Google Analytics 4?
Så, det brændende spørgsmål er, skal du skifte fra den gamle Analytics til den nye Google Analytics 4?
Det afhænger virkelig af, om du har de tilgængelige ressourcer, og om du mener, at dette værktøj stadig er det rigtige for din virksomhed. I skrivende stund er GA4 ikke klar til daglig brug i de fleste virksomheder, hvis du spørger mig.
Hvis du er en person, der leder efter hurtig, klar indsigt, vil du sandsynligvis kæmpe med skiftet til GA4. Det ser ud til, at den nye Google Analytics 4 er designet til meget store virksomheder med store interne teams af analytikere.
Hvis jeg kort skulle opsummere, hvad jeg ville svare på, om du skal skifte til Google Analytics 4:
Gamle Google Analytics: ”Du kan nemt analysere data - giv det en chance!”
GA4: ”Kun for webanalytikere. Find du hellere noget andet at lave”
Og mig som udvikler og data-nørd, gør det mig faktisk trist at se, hvordan den nye GA4 er endt med at blive.
Desværre bliver GA4 for de fleste brugere, virksomhedsejere og gør-det-selv marketingsfolk alt for komplekst og tidskrævende at håndtere. I sidste ende er det op til dig at beslutte, om indsatsen for at migrere og genlære Google Analytics, er det værd.
Det er nu, at du skal træffe en beslutning om enten at skifte til GA4 eller lede efter et bedre alternativ til Google Analytics.
Google Analytics alternativ
Jeg har nævnt det nogle gange før i denne blog og det er ikke engang noget, som jeg får reklamepenge for.
Matomo er et af de bedste Google Analytics-alternativer!
Matomo tilbyder et brugervenligt design med forbedret indsigt i din besøgendes adfærd og trafik på din hjemmeside.
Noget af det stærke ved Matomo er, at det er en open source-analyseløsning, der giver et omfattende, brugervenligt og GDPR-fokuseret alternativ til både Google Analytics 4 og den gamle Analytics.
De vigtigste fordele ved at bruge Matomo inkluderer:
- Nem at bruge – Matomo giver en enklere grænseflade og forståelige KPI'er.
- GDPR – Fremtidssikre dit data for regler om privatliv. Matomo dækker alle krav til dataoverholdelse af ePrivacy, GDPR, HIPAA, CCPA og PECR.
- Databeskyttelse og ejerskab –dataet er 100 % dit, ligger på en server i EU uden at eksterne parter kan eller må kigger ind. Du kan sågar have det liggende på din egen server i Danmark.
- Fleksibel alt-i-én-løsning – Du får funktioner som A/B-test, Heatmaps, Sessionsoptagelser, Core Web Vitals (SEO), Tag Manager, Medieanalyse, søgeord, tilpassede rapporter og meget mere.
- Integrationer i massevis – Udvid dine Matomo-kapaciteter ved at tilføje integrationer fra over 100 førende teknologier.
I modsætning til GA4, vil Matomo acceptere dit historiske data fra den gamle Analytics, så du ikke behøver at starte forfra.
Det er nemt at komme i gang med Matomo
Ud over begrænsningerne og kompleksiteten ved GA4 er der mange andre væsentlige ulemper ved at bruge Google Analytics.
Googles dataetik er en voksende bekymring for mange lande (læs mere om denne bekymring), og etikken bliver ofte diskuteret i de almindelige medier. Derudover er Google Analytics ikke GDPR-kompatibel som standard.
Vidste du, at det data, som Google Analytics faktisk leverer til sine dig i analytics er ekstrapoleret.
Måden som Google behandler dataet på betyder, at når du har indsamlet en vis mængde data, vil Google Analytics foretage kvalificerede gæt i stedet for at bruge serverpladsen på at indsamle dine faktiske data.
Argumentet for at skifte fra Google Analytics til et GDPR-kompatibelt alternativ blive stærkere dag for dag.
Den nu påkrævede opgradering til GA4 senes 1/6-2023 vil tilføje nye lag af kompleksitet, hvilket vil få mange ”almindelige” hjemmesideejere og virksomheder til at spekulere på, om der er en bedre måde.
Det er der heldigvis.
Du kan læse om Matomo Analytics i dette blogindlæg og om hvordan jeg kan hjælpe dig med at lave skiftet.