Enklere end Google Analytics: Mød 4Analytics til Joomla

4Analytics er det nye, GDPR-venlige alternativ til Google Analytics og Matomo Analytics – direkte i Joomla!
Er du træt af at skulle navigere i GDPR-junglen, sætte komplekse analysetools op og bekymre dig om cookies og samtykke? Du er ikke alene!
Mange af mine kunder oplever, at de egentlig bare har brug for et simpelt værktøj til at forstå, hvem der besøger deres hjemmeside – uden at drukne i unødvendige funktioner eller risikere problemer med databeskyttelse. Det er her, 4Analytics kommer ind i billedet.
Problemet med Google Analytics og GDPR
Hvis du har fulgt med i debatten, ved du sikkert, at Google Analytics ofte skaber hovedbrud, når det kommer til GDPR. Kort fortalt: Data bliver sendt til servere uden for EU, og det er ikke altid let at sikre sig, at alt er compliant. Det betyder, at mange hjemmesideejeres ellers gode intentioner risikerer at falde til jorden – og i værste fald kan det medføre bøder.
Hvad så med Matomo Analytics?
Matomo bliver ofte fremhævet som et GDPR-venligt alternativ til Google Analytics. Det har jeg gjort og er stadig fan af Matomo. Og det er bestemt stadig et alternativ – hvis du har tiden til at sætte dig ind i det. Men for mange af mine kunder er Matomo lige som Google Analytics et overkill. Begge er fyldt med funktioner, som de fleste små og mellemstore virksomheder aldrig får brug for.
Løsningen: 4Analytics
Her kommer 4Analytics på banen – en enkel og elegant analyse-løsning, der er skræddersyet til Joomla-hjemmesider. Med 4Analytics får du det bedste fra begge verdener: et simpelt, GDPR-sikkert værktøj, der ikke kræver komplekse opsætninger eller tung teknisk viden.
Hvad gør 4Analytics så speciel?
- Ingen cookies, ingen problemer: 4Analytics bruger ikke cookies, hvilket betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om irriterende cookie-bannere eller samtykkehåndtering.
- GDPR-sikker: Alle data bliver på din server, så der er ingen risiko for, at de havner uden for EU. Med mindre dit webhotel ikke ligger i Europa.
- Let opsætning: Det er et Joomla-komponent, som du kan installere og konfigurere på få minutter.
- Hurtigere hjemmeside: Ingen tredjeparts scripts betyder, at din hjemmeside loader hurtigere.
- Prisvenligt: Ingen dyre abonnementer eller komplekse hostingkrav.
Hvornår giver det mening at vælge 4Analytics?
4Analytics er perfekt for dig, hvis:
- Du har en Joomla hjemmeside og kun har brug for data som antal besøgende, populære sider, trafikkilder mv.
- Du gerne vil undgå at bryde GDPR-reglerne – og hovedpinen, der følger med.
- Du vil spare tid og penge ved at undgå komplekse opsætninger.
Hvordan kommer du i gang?
Det er nemt at komme i gang med 4Analytics. Du køber og downloader blot plugin’et fra Weeblr.com, installerer det som enhver anden Joomla-udvidelse og konfigurerer det – og så er du kørende! Hvis du vil have en hånd med opsætningen, så sig endelig til – jeg hjælper dig gerne.
Konklusion
4Analytics er ikke bare endnu et analysetool. Det er en simpel, effektiv og GDPR-sikker løsning, der er perfekt til dig, der ikke har brug for unødvendige funktioner og kompleksitet. Hvis du er træt af at bruge tid og penge på tools, der ikke passer til dine behov, så er det tid til at prøve noget nyt.
Har du spørgsmål, eller vil du have hjælp til at komme i gang? Skriv til mig – eller endnu bedre: Lad mig 'fixe det for dig'.