Ingen tossede bindinger

Du har sikkert set, at jeg flere steder skriver - "Ingen tossede bindinger!". Her hos Joomlakonsulenten har jeg én regel: ingen tossede bindingsperioder.
Hvis du en dag vågner og tænker om vores samarbejde, "Nej, det her er ikke lige mig alligevel", så er det helt okay. Du kan altid takke af og så skilles vores veje. No hard feelings!
Hvorfor er jeg ikke vild med bindingsperioder?
Du finder ofte virksomheder inden for online markedsføring, SEO og support, som siger, at bindingsperioder er et nødvendigt onde. De påstår, at f.eks. online markedsføring tager tid, eller at de skal stå klar til at hjælpe dig. Især er det populært at sige, at SEO er en langvarig proces (det er der mange meninger om, men emne gemmer jeg lige til et andet blogindlæg).
Så, vi sidder her med en ydelse, hvor det kan tage tid, før du som kunde ser resultater. Det kan være svært at se, hvor meget arbejde der egentlig ligger bag. Argumentet for bindingsperioder bliver ofte, at de er nødvendige for at sikre, at virksomheden får betaling for sit arbejde. Men her hos Joomlakonsulenten tænker jeg lidt anderledes. Jeg har flere gode grunde til at sige nej tak til bindingsperioder.
Det er resultaterne, der skal sikre et langt samarbejde - ikke bindingsperioder
Det burde være klart som dagen.
Hvis jeg leverer resultater, er du glad, og din investering i mig giver mening. Jeg kommer aldrig til at holde dig fast, hvis du har lyst til at prøve noget andet. Udover penge, er der ingen god grund til at gøre det.
At stoppe et samarbejde kan føles som et nederlag, men der kan være situationer, hvor det er nødvendigt. Det kan være personlige årsager, eller det kan være, at jeg har gjort mit job så godt, at du nu har råd til at ansætte en medarbejder til at varetage de opgaver, jeg plejede at klare. Hvad er bedre end at sige farvel på grund af succes?
Hvorfor samarbejde med folk, der ikke vil samarbejde?
Jeg gider ikke arbejde sammen med kunder, der i bund og grund ikke vil have mig. Vores samarbejde skal være en fornøjelse for os begge. Livet er for kort til dårlige møder og samarbejder, der ikke fungerer.
For at undgå det, er jeg åben og ærlig. Som kunde hos Joomlakonsulenten vil du aldrig være i tvivl om, hvad jeg laver. Selvom jeg med et glimt i øjet ofte siger, at bare fordi der er stille, betyder det ikke, at jeg ikke laver noget. Jeg bestræber mig på at holde dig orienteret i perioder, hvor jeg arbejder "nede i maskinrummet". At holde dig i loopet er, efter min mening, en vigtig del af et godt samarbejde.
Hvorfor skulle det være nødvendigt med en bindingsperiode?
- Er virksomheden bange for, at du ikke betaler? Det er da en skidt start på et samarbejde.
- Er de bekymrede for, at du ikke forstår, hvad der skal til?
- Det er deres opgave at forklare dig det, så du ved præcis, hvad du går ind til.
- Tror de ikke på, at du forstår, at projekter kan tage tid? Det er deres job at sikre, at du som kunde forstår det. Og det skal ikke gøres med en bindingsperiode. Hvis du stopper et SEO-samarbejde efter 3 måneder, har du ikke fået det fulde ud af dine penge.
Det er dit valg, ikke et krav
Til syvende og sidst handler det om tillid. Og for mig at se, er der intet tillidsvækkende i bindingsperioder. De er til for virksomhedens skyld, ikke din som kunde. Så tænk dig om, før du skriver under på et samarbejde med bindingsperiode.
Der er mange valg at træffe og mange firmaer derude, der tilbyder deres hjælp. Men lad dig ikke binde af usikkerheden. Du skal ikke føle dig fanget i et samarbejde, der ikke passer til dig eller dine behov.
Jeg ønsker at bygge et tillidsbaseret forhold, hvor vi arbejder sammen om at opnå de bedste resultater. Jeg ønsker ikke at holde dig fanget med en bindingsperiode, men at give dig friheden til at vælge, hvad der er bedst for din virksomhed.
Bindingsperioder virker måske som en god ide på overfladen, men når man dykker ned i detaljerne, bliver det tydeligt, at de oftere tjener firmaernes interesser frem for kundernes. Så før du skriver under på en aftale med en bindingsperiode, tænk grundigt over, hvem det virkelig gavner. Er det dig og din virksomhed, eller er det firmaet, du underskriver med?
I sidste ende handler det om at have friheden til at vælge, hvad der fungerer bedst for dig og din virksomhed. Så herfra er min opfordring: Vælg friheden. Vælg tillid. Vælg et samarbejde, der hjælper din virksomhed med at vokse på dine egne vilkår.