Min Joomla hjemmeside er 100% hackersikret…!

Joomla Sikkerhed

Okay! Indrømmet! Ingen hjemmesider er 100% sikker mod et hackerangreb! Men man kan tage sine forholdsregler, der gør det mindre frustrerende, hvis du det skulle ske. Og det er netop frustrerende, hvis ens hjemmeside bliver hacket.

Det er lidt lige som, når man har haft indbrud og der er blevet rodet rundt i hjemmet (ikke at jeg har prøvet at have indbrud, men jeg kunne forstille mig, at det var lidt den samme følelse).

Joomla CMS Sikkerhed - Joomlakonsulenten.dkHver uge har jeg (Joomlakonsulenten) den ”glæde” at rydde op (de-hacke) 1-2 hjemmesider, der er blevet hacket på den ene eller anden måde.

Hver gang er synderen enten at hjemmesiden ikke er vedligeholdt med Joomla CMS sikkerhedsopdateringen eller en dårlig kodet Joomla udvidelse.

En dårlig kodet udvidelse vil have en sårbarhed, som en hacker kan udnytte til at få adgang til din server og så er der frit slag for hackeren alt i mens at jeg sidder og rydder op i rodet, kom jeg til at tænke på, hvad den mest optimale bedst praksis kunne være til at holde en Joomla hjemmeside sikker.

Nu skal vi jo ikke kun give Joomla skylden for, at en Joomla hjemmeside kan hackes.

Alle hjemmesider kan hackes!

Jeg læser jævnligt om, at så er den ene eller anden store hjemmeside blevet hacket eller været under kraftig hackerangreb. Burger King, New York Times, Citibank, Den svenske regerings hjemmeside, Scientology m.fl. har alle været hacket.

Man skulle mene, at så store virksomheder har økonomi til at anvende highend isenkram til at sikre deres hjemmeside.

Selvom vi ikke kan være 100% sikker på, at få vores hjemmeside hacket, er der trods alt nogle forholdsregler, der kan iværksættes for at reducere risikoen samt genskabe hjemmesiden.

Hvis du vedligeholde din egen Joomla hjemmeside, er her nogle ting du kan gøre, for at sikre din hjemmeside (disse kan også anvendes selvom du ikke har en Joomla hjemmeside).

1. Opret en komplet sikkerhedskopi af hele hjemmesiden

Opret en sikkerhedskopi af hele din hjemmeside.

Gem denne backup enten på din personlige computer eller gem i Dropbox, Google Drive eller hos et backupfirma (kan anbefale Dansave.dk).

Når du har en komplet backup af din hjemmeside, vil du hurtigere kunne genskabe din hjemmeside.

Det værst tænkelige scenario må være, at hackeren sletter alle hjemmesidefilerne.

Du kan genskabe hjemmesiden fra denne type hack temmelig hurtig, hvis du har en fuld backup af din hjemmeside. Du behøver ikke at lave en komplet sikkerhedskopi hele tiden.

Joomla er databasestyret, hvilket betyder at alt indhold (på nær billeder) gemmes i databasen. Dvs. at du i princippet kun behøver at lave en komplet backup, når du har installeret eller opdateret udvidelser på din hjemmeside.

2. Lav backup af din Joomla database ofte

Nu da jeg nævnte, er dit indhold gemmes i en database, skal du selvfølgelig også huske at lave en backup af din Joomla database.

Hvis du konstant tilføjer nyt indhold til din hjemmeside, vil jeg foreslog en automatisk ugentlig backupfunktion til din database.

Hvis du har en masse daglig aktivitet på din hjemmeside, såsom event-registreringer, online shopping, tilmeldinger m.m., så vil jeg foreslå en daglig backup af din database.

Mit favorit backup-værktøj til Joomla er Akeeba Backup.

Der er en gratis version og en kommerciel version.

Den gratis version giver dig mulighed for manuelt at lave backup af din hjemmeside. Pro-versionen giver dig mulighed for automatisk at lave backup af din hjemmeside og gemme backup eksternt.

Min foretrukne version er pro, fordi så skal jeg ikke hele tiden gå og huske på, at jeg lige skal have lavet en backup.

3. Lav en plan for genopretningen

Hvis din hjemmeside er hacket og du har en plan for genopretningen, så kommer du hurtigere oppe at køre med din hjemmeside.

Uanset backup-værktøjet du bruger, skal du forholde dig til, hvordan du genskabe backup’en i tilfælde af, at du har behov for det.

Hvis du bruger Akeeba Backup (fri eller pro version), har du adgang til Akeeba Kickstart, som er et gratis værktøj, der nemt genskabe din hjemmeside via Akeeba backups. Når du laver din backup, vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at teste backup-filen for at sikre, at backup’en er udført korrekt.

Hvis du undlader at teste din backup, går du blot rundt med falsk følelse af sikkerhed.

4. Hold Joomla CMS og alle 3. parts udvidelser opdateret

Vær på forkant med de nye opdateringer til Joomla CMS og 3. parts udvidelser. Hvis du ikke selv har tid eller ”tør” at lave opdateringerne, er det godt at have en betroet Joomla ekspert, som du kan henvende dig til.

5. Brug et godt webhotel

Webhoteller er skruet meget forskelligt sammen. Selv om nogle måske prale med virkelig lave priser, bør du ikke basere dit valg af webhotel på prisen. Her er nogle vigtige ting, du bør forholde dig til inden dit valg:

Backuppolitik: Nogle webhoteller laver backup, men med begrænsninger. Du er nødt til at vide, hvad disse begrænsninger er. De fleste webhoteller vil sandsynligvis sige, at du selv er ansvarlig for dine egne backups, hvilket betyder, at du er temmelig meget på egen hånd, hvis din Joomla hjemmeside er blevet hacket og ingen backup har.

Frekvensen på opdatering af serversoftwaren: Nogle webhoteller opdaterer ikke deres serversoftware så ofte. Dette kan give problemer, hvis de tekniske krav ikke er opfyldt i forhold til afviklingen af Joomla CMS. Find ud af, hvor ofte webhotellet opdaterer deres software, når der udgives opdateringer til serversoftwaren.

Tilgængelighed af teknisk support: Nogle webhoteller har 24/7 support eller endda live support. Med nogle webhoteller kan du kun kommunikere via e-mail, selv i tilfælde af en nødsituation. Live-support kan være meget nyttigt, især når du har brug for hjælp til en hjemmeside, der er nede eller hacket.

Samarbejde med en Joomla Ekspert: Selv hvis du vedligeholder din egen Joomla hjemmeside, er det stadig godt at have en Joomla ekspert du kan kontakte, når du har brug for hjælp. Nogen, der har specialiseret sig i Joomla og kan give dig råd og tilbyde anbefalinger, der er specifikke for din Joomla CMS hjemmeside. At have en betroet ressource, når du har spørgsmål kan gøre dagligdagen med din hjemmeside mindre frustrerende.

SÅ!

Hvis du ikke allerede har gjort det, så få nu lavet en komplet backup af din hjemmeside og få gang Akeeba backup til daglige eller ugentlige backups. Hvis du ikke har et godt webhotel, kan du overveje at skifte til et, der opfylder kravene til din hjemmeside og dens sikkerhed. Det er ikke en kompliceret sag, at skifte webhotel og flytte hjemmesiden. Hvis du har brug for en Joomla ekspert til at rådføre dig med, så giv mig et kald. Det vil glæde mig, at kunne rådgive og hjælpe dig.

Afslutningsvis vil jeg kune sige tre ting: BACKUP BACKUP BACKUP!!!



joomla-support-logo.png

Følg Joomlakonsulenten

Certificeret i SEMrush for professionelle

Joomlakonsulenten certificeret i SEMrush for professionelle
Copyright © 2019 Joomlakonsulenten

JK Security

Image
Samsøvej 21 - 8382 Hinnerup 7199 2909