Sådan bekræfter du din identitet i Google Ads - er du dig, hvem er du?

Af Michael Sønderup Nielsen
Kategori: Online Markedsføring
Opdateret 23. september 2021

Bekræft din identitet i Google Ads

Google Ads er nok det mest anvendte annoncesystem, og du har eller bruger garanteret Google Ads i din markedsføring. Hvis du gør, så er det vigtigt, at du gør hvad Google vil have dig til at gøre – eller det vil sige, det er faktisk et krav fra Google. Ellers så lukker de din konto. Du finder en guide her.

Du skal bekræfte din identitet over for Google.

Og hvad betyder det egentlig og ikke mindst, hvorfor?

Rent praktisk er det hurtigt overstået, fordi du skal blot indsende dokumenter til Google, hvor du dokumenterer, at du er den, som du siger, at du er.

Og hvorfor nu det, tænker du måske. Google ved jo allerede vildt meget om dig.

De gør det ikke for at generere dig i din allerede travle hverdag. Googles intentioner synes jeg er helt legitime. Deres ærinde er at skabe større gennemsigtighed og øget tillid til annoncørerne – altså til dig.

Her har du det fra kilden selv, Googles blog (https://blog.google/products/ads/advertiser-identity-verification-for-transparency/) :

”We’re committed to giving our users transparency, choice and control when it comes to the ads they see on our platforms (…) This change will make it easier for people to understand who the advertiser is behind the ads they see from Google and help them make more informed decisions when using our advertising controls.”

Med andre ord forsøger Google at muge ud i gustne annoncører. Identitetsbekræftelsen gør at andre ikke kan lave falske annoncer på dine vegne og misbruge dit navn eller din virksomhed. Din identitetsbekræftelse gør det muligt for brugerne at få flere oplysninger om, hvem der er ejeren af annoncerne.

Fremover bliver det muligt at klikke på annoncen og se ”Hvorfor denne annonce?” og ”Om annoncøren”.

 

google ads identitet

Det er ikke helt nyt med identitetsbekræftelsen og har faktisk været et krav for politiske annoncører siden 2018. Og nu er tiden så kommet til alle os andre, der har Google Ads.

GUIDE - Sådan bekræfter du din identitet

Herunder vise jeg dig, hvordan du bekræfter din identitet over for Google, så de ikke lukker din konto?

Google skal nok fortælle dig, hvornår det er tid til at du skal bekræfte din identitet. Du modtager en mail fra dem eller/og der dukker en notifikation op inde i din Google Ads.

Emnelinjen i mailen fra Google vil være “Bekræft din identitet for at fortsætte med at vise annoncer”

Når du har modtaget mailen og notifikationen har du 30 dage til at gennemføre din identitetsbekræftelse. Kommer du for sent suspenderes din Google Ads-konto indtil, at du har bekræftet.

For at gennemføre bekræftelsen af din identitet, skal du gøre følgende:

1) Klik på ”Kom godt i gang” mailen fra Google eller gøre det direkte på din Google Ads-konto

Du lander inde i fakturerings- og betalingsindstillingerne på din Google Ads-konto. Kig efter noget der hedder Identitetsbekræftelse”.

2) Klik på ”Løs Problemet”
Du kommer nu en side, hvor du kan bekræfte din identitet. Klik på den blå knap der hedder ”Løs problemet”.

3) Udfyld og indsend formularen
Du skal nu udfylde formularen og uploade de dokumenter, som Google ønsker tilsendt:

  • Adresse
  • CVR-nummer
  • Upload godkendte dokumenter
  • Autoriseret repræsentant
  • Upload billed-id
  • Giv dit samtykke
  • Klik på ”Send”

Hvilke dokumenter kan du uploade?

Det kommer helt an på om du er en virksomhed eller enkeltperson.

Er du en virksomhed kan følgende bruges:

  • Stiftelses- eller registreringsbevis (f.eks. Uddrag fra Erhvervsstyrelsen)
  • Momsregistreringsattest
  • DUNS-certifikat.

For enkeltpersoner kan følgende bruges:

  • Pas
  • Nationalt ID-kort
  • Kørekort

VIGTIGT!!! Du skal uploade dokumenterne som .JPG- eller PDF-fil.

Hvordan kan jeg se, at Google har godkendt min identitet?

Du vil typisk modtage et svar fra Google inden for 3-5 hverdage.

Når din identitet er bekræftet, vil inden under fakturerings- og betalingsindstillingerne kunne se ”Din identitetsbekræftelse var vellykket”.

Det var det …

Skulle det drille, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Joomlakonsulenten støtter den grønne omstilling
Joomlakonsulenten støtter miljøvenlig pakning
Joomlakonsulenten støtter et sundt arbejdsmiljø
Joomlakonsulenten siger Nej Tak Til Plastik
Joomlakonsulenten støtter sikker browsing
Joomlakonsulentens CSR-profil
Hjælp til Joomla?