Hvad er linkbuilding?

Mangler du trafik til din Joomla hjemmeside? En af årsagerne er med ret stor sandsynlighed, at du mangle links fra andre hjemmesider til din.
Løsningen er LINKBUILDING. Det er nok den mest negligerede disciplin inden for SEO.
Men, det er nødvendigt, hvis du vil være med helt fremme på Google i et konkurrencepræget marked.
Mere konkret går link building ud på at skaffe links ind til din hjemmeside fra andre hjemmesider, men du skal også linke rundt på selve hjemmesiden. Du kan sammenligne et link som en anbefaling, når en anden side linker ind til en side på din hjemmeside. Bemærk at når jeg skriver ”side”, så er det ikke hele din hjemmeside. Et link kan KUN linke til én side, undersider, landingside, landing page (kært barn mange navne).
For at andre vil have lyst til at linke til en side på din hjemmeside, skal du have noget godt at linke til, f.eks. et fedt produkt, en god guide eller inspiration. Tænk på, hvorfor andre skulle linke til netop din side?
Da Googles ærinde er at sikre relevante og brugbare søgeresultater, så prioriteres de sider, som fremstår mest relevante, mest brugbare - mest anbefalelsesværdige. Altså, det er bl.a. de sider med flest indgående links, der rangerer højest i søgeresultaterne.
Du skal have kvalitetslinks …
… har du sikkert hørt før. I bund og grund er et ”kvalitetslink” blot en god anbefaling. Lidt lige som når du anbefaler din favorit café eller restaurant til nogen. Du anbefaler kun caféen, fordi du selv kan stå inde for stedet. Du kan selvfølgelig ikke tage ansvaret for det der serveres, men du sætter gerne dit gode navn på spil ved anbefalingen, fordi du kan stå inde for caféen som helhed.
Når du vælger hvilke hjemmesider, du gerne vil have links ind til din hjemmeside fra, er det ikke lige meget hvilke hjemmesider det er. Sådan et link kaldes også for et backlink. Kvaliteten på et backlink vurderes ud fra flere forskellige parametre, f.eks. er det ene parametre målt ud fra den specifikke branche, der skrives om.
Sælger du algefjerne vil et link fra Hus & Have-hjemmesiden have meget værdi, fordi de indholdet på hjemmesiden kan relateres til dit produkt. En algerensningsvirksomhed i Århus vil også have gavn af et link fra Århus Stifttidende, fordi virksomheden ligger lokalt i Århus.
Et andet interessant parametre er domain rating.
Hvad er Domain Rating?
Sat lidt på spidsen, så handler linkbuilding også om at Google god grund til at have tillid til din hjemmeside.
Med andre ord kan vi sige, at Domain Rating er Googles tillidserklæring til netop linket der linker til din hjemmeside og dermed også tillid til din side på hjemmesiden. Og skulle jeg skære det lidt mere ud, så kan vi også sige, at Domain Rating er Googles egen kvalitetsvurdering af siderne, der linkes til.
Altså, hvis du har en høj domain rating, betyder det at du har stor tillid fra Google. Når du har links ind fra flere andre sider med høj domain rating, tænker Google, at din side har noget vigtigt og interessant at tilbyde. Det kan også være sider, der ikke nødvendigvis er i samme branche som din.
Du skal have styr på din prioritering
Et andet SEO-begreb du måske er stødt på, er, at du skal have en god linkprofil. En god linkprofil handler om antallet af kvalitetslinks baseret på branche, der er blandet helt perfekt med links med høj domain rating.
Du skal opbygge den rigtige linkprofil
Som sagt, er en god linkprofil en blanding af indgående links, den rette placering af link i teksten og gode ankertekster. Du skal være opmærksom på ikke at have for mange af den samme type gode links og/eller for mange dårlige links, fordi det vil alarmere Google.
Du er nu nummer ét på Google
Når du har god SEO-optimeret hjemmeside eller webshop og har opbygget en god linkprofil til din hjemmeside, så går der typisk 6 måneder eller lidt mere før du rigtig kan se resultatet af dit arbejde. Nogle gange tidligere, andre gange meget senere.
En ret stor faktor for din linkbuilding succes er, hvor meget dine konkurrenter gør ud af det i jeres branche. Hvor stor er konkurrencen på udvalgte søgeord? Ved høj konkurrence kræver det meget intens SEO-arbejde.
Og når du så endelig ligger på toppen af poppen på Google, altså en top 3 placering, skal du i gang med at det hårde arbejde med at holde top 3 placeringen. Ja, det er hårdt arbejde og kræver din fulde opmærksomhed, hvis du mener serious business. Du skal tænke på, at hvis du har en interesse i at ligge højt på Google, så kan du være ret sikker på, at det har dine konkurrenter også.
En topplacering på Google har helt uden tvivl sine klare fordele. Udover at du får mere trafik til din hjemmeside, så kan du faktisk spare lidt penge på Google Ads (som du jo selvfølgelig har!?!) på dine højt rangerende søgeord. Det er meget enkelt - hvorfor annoncere, hvis du allerede ligger øverst på Google?
Du skal ”løbende” skaffe nye backlinks
Linkbuilding, og SEO i det hele taget, er ikke en one-size-fits-all-løsning, et kvikfix eller et plugin du kan installere og så har du lavet linkbuilding og SEO.
For at du opnår størst effekt af dit linkbuilding-arbejde, skal du sørge for hele tiden at skaffe nye backlinks ind til din hjemmeside. Mange SEO-bureauer har deres eget netværk af medier, som de får dig viklet ind i.
Men. Pas nu på!
Nogle af disse bureauer fjerner dine backlinks, når samarbejdet ophører. Du leaser faktisk bare backlinks til din hjemmeside. Forsvinder de lige pludselig, så forsvinder du også fra Google. Derfor, hvis du bliver forført af et SEO-bureau, der lover dig en hel masse, så sikre dig, at du også har backlinksene ved et ophør af samarbejdet. Læs det med småt i deres betingelser! Udfordre dem!
Hvis du har nogle spørgsmål til linkbuilding, så er du meget velkommen til at kontakte mig.