[ 3 tips til SEO ]

- Google har kastet en Panda på din hjemmeside!

Velkommen til din dyrepasser-træning i SEO. Google opkalder nemlig sine opdateringer efter dyr – der har været Kolibrier, Duer, Pingviner og en Panda.

Og nu er det tid til ny Panda.

Hvilket betyder at din hjemmeside skal være i SEO-topform, for selvom en Panda lyder hyggelig – er Googles Panda det IKKE!

Den sidste Panda, i 2011, kostede mange hjemmesideejere dyrt – og det har taget dem tid, penge og benhårdt SEO-arbejde bare at komme tilbage til deres oprindelige placering på Google.

Det er konsekvensen.

Og det er den risiko du løber, hvis du vælger at ikke gøre noget, eller tænker at det aldrig vil ske for din hjemmeside.

Dette er ikke en øvelse! Jeg gentager: dette er ikke en øvelse! PANDAEN ER LØS!

Heldigvis, er der en del du kan gøre selv.

Så her får du mine 3 bedste tips til 'Gør-Det-Selv-SEO', så du allerede kan begynde i dag!

Og du får også en BONUS: "Sådan ved du, at Pandaen har været forbi din hjemmeside".

3 tips til SEO, før Pandaen kommer!

Google Panda

1) Væk med alt tyndt indhold af dårlig kvalitet!

Fjern venligst ...

'Blablabla'-tekster der er mangelfulde, for korte eller irrelevante fra din hjemmeside.

Tekster du har lånt/kopieret *HostHost* fra andres hjemmesider.

Tekster som du genanvender, eller har samme tekst på andre hjemmesider.

Gør i stedet dette:

Skriv originale og meningsfulde tekster, med fuld skrald på indhold og værdi for dine kunder (og Google).

Varier dit sprog og dine beskrivelser, men hold fokus på dine søgeord uden at blot gentage de samme søgeord igen og igen – frem med synonymordbogen!

Vær ekstra kreativ hvis du sælger produkter, der i sine beskrivelser næsten er ens – de må ALDRIG have den samme produkt-beskrivelse. Det er en udfordring hvis du har en web-shop der kun sælger 2 krus – et grønt og et pink.

Og ja, der skal mere til i beskrivelsen end 'Grønt krus med hank', hvis du vil gøre Pandaen og Google glad.

2) LINKBUILDING

Links til din hjemmeside tæller!

Men hvorfra der linkes til din hjemmeside skal give mening. Pandaen kan nemlig gennemskue, hvis du bare 'dumper' links rundt omkring.

Eksempelvis giver det ingen mening, hvis en hjemmeside der sælger brosten linker til webshoppen med de 2 krus – men hvis derimod Rosendahl linker til webshoppen, så er Google ekstra glad!

Altid kvalitets links fremfor kvantitet!

3) Nyt er altid det nye sort

Informative, statiske eller direkte 'døde' hjemmesider, hvor der aldrig kommer nyt indhold på, er kedelige for Pandaer.

Aktiviteter som ekspert-blogs, billeder og videoer (MED tekst) osv. er guf for Pandaer.

– Tænk det sådan, at din hjemmeside aldrig er helt færdig, men skal være en levende og tiltrækkende hjemmeside for dine kunder og samarbejdspartnere.

Igen, fokuser på kvalitets indhold!

Se, med disse tips kan du allerede starte med SEO i dag!

Men som de fleste 'Gør-Det-Selv'-projekter kan de hurtigt blive en langhåret proces, der tager tid og aldrig bliver helt færdige.

Og Googles Panda er ikke tålmodig (lidt lige som konen der helst vil have tingene fixet ... i går).

Har Pandaen først været forbi, er ulykken sket ...

4) BONUS: Sådan ved du at Pandaen har været på din hjemmeside!

Så blev der stille. Meget stille.

Og efter at du har tjekket om der er noget galt med din mail og din telefon, siden der er så stille, tjekker du Google Analytics ...

Værsgo, dér har du svaret: et stk utilfreds Panda har været forbi din side, hvilket kan betyde et DRASTISK fald af besøgende, og en hjemmeside der er på rutsjetur direkte ned mod Googles billige rækker.

Så kan du gøre følgende:

Udføre de 3 ovenstående tips.

Gå i panik og spørge Google om de vil genskabe din placering – Ain't never gonna happen! EVER!

Du kontakter mig, og vi laver akut SEO-førstehjælp på din hjemmeside.

​--> Få et GRATIS SEO TJEK nu! <--

That's it!

Du Googler, jeg Googler, dine kunder Googler. ALLE GOOGLER!

Sandheden er, at Google er, uanset om du vil det eller ej, en vigtig samarbejdspartner for din forretning.

At investere i SEO er ikke en investering i Google, men en investering i din egen forretning – nu og for fremtiden.

Men du må ikke vente ... for Pandaen ER sluppet løs.

 

Ps. I tilfælde af at du insisterer på ikke at lave SEO, kan du faktisk gøre noget helt andet:

Håbe alt hvad du kan på at ALLE dine konkurrenter heller ikke gør det. Sandsynligheden er mikroskopisk, men du har altid lov at håbe, ik?

 

Michael Sønderup Nielsen

Skrevet af

Michael Sønderup Nielsen


joomla-support-logo.png

Følg Joomlakonsulenten123

Certificeret i SEMrush for professionelle

Joomlakonsulenten certificeret i SEMrush for professionelle
Copyright © 2020 Joomlakonsulenten

JK Security

Image
Midgårdsvej 1 - 8881 Thorsø 7199 2909